
Plankegulve
Plus-Mad har egen produktion af flotte Douglasgran plankegulve. Douglasgran er kendt for sit flotte udtryk med store rødlige åretegninger. Plankerne indkøbes nedtørret til mellem 8-12% fugt, og herefter forarbejdes de på eget savværk.
Plankerne kan laves i op til 25 cm bredde, op til 8 meters længde – med op til 40 mm tykkelse.
Vores Douglasgran planker skal slibes og efterbehandles efter lægning.
Råtræet indkøbes selvfølgelig i bæredygtigt skovbrug.
På vores snedkeri fremstiller vi også douglasgran plankeborde til ønskede mål.